Udkom i 2021

Kronikker i relation til Hvor kommer lyset fra?

Kronik i Information d. 14. april

https://www.information.dk/debat/2021/04/skolernes-stigende-brug-data-risikerer-undergrave-demokratiske-faellesskaber?lst_cntmst

Kronik på Pov. 15. april https://pov.international/alt-er-data/

Kronik på Avisen Danmark d. 17. april

https://avisendanmark.dk/artikel/debat-data-skal-reflekteres-i-et-etisk-demokratisk-og-v%C3%A6rdibaseret-perspektiv

Artikel på Videnskab.dk d. 26. april

https://videnskab.dk/teknologi-innovation/skoler-skal-bruge-data-med-omtanke-ellers-ryger-paedagogikken-ud-med-badevandet

Anmeldelser af Hvor kommer lyset fra?

Indsendt af Birte Strandby | apr 22, 2021

Samler du virkelig på kommaer?

Bemærkningen kommer fra Gustav Wieds Knagsted, og det er Knagsted der samler på kommaer.

Hvor kommer lyset fra? handler ikke om samle på kommaer, men om at samle på viden. Det handler om hvad vi kan fange af data, hvilket nærmest er uendeligt og utroligt. Det store spørgsmål er, om det også altid er nødvendigt.

Finn Wiedemann, lektor på SDU, giver eksempler på, hvilke data man indsamler om dagens studerende. Der er jævnlige trivselsundersøgelser med spørgsmål om engagement, tid der anvendes på studiet, hvad man synes om studiemiljøet, og man kan overvåge, hvor mange gange de studerende logger på SDUs server. Faktisk kan man med nogenlunde præcision finde de studerende, der er i risiko for at droppe ud af studiet i løbet af første semester. Skal man tage fat i de unge og støtte dem, når en undersøgelse peget på, at de er i risikogruppen?

Nogle gange spørges der også til, hvad de studerende for eksempel mener om de æstetiske forhold på SDU, og hvad kan en studieleder så bruge det til?

Dataindsamling og -bearbejdning er lettere end nogensinde. Data bliver også i et vist omfang brugt, når man planlægger uddannelse, men vi er stadigt novicer udi databehandling, og måske har vi behov for nogle diskussioner om, hvilke data, vi har brug for, og i hvilket omfang data må styre beslutningsprocesser. Databearbejdningen giver ikke altid det korrekte billede.

Som eksempel nævner Wiedemann, at de studerende på kandidatuddannelsen i Pædagogik i gennemsnit var 7,4 måneder forsinket i 2017. I 2018 var de kun forsinket i 1,4 måneder. Hvad skyldtes denne næsten magiske ændring? Det skyldtes, at to af de kandidatstuderende havde været syge og derfor havde brugt længere tid på studiet. Den ene blev endelig færdig i 2018, og den anden tog orlov.

Noget lignende gjorde sig gældende ved en stor international læsetest for indskolingen i midten af halvfemserne. En nordjysk friskole markerede sig flot som skolen med de bedst læsende børn i de mindste klasser. Som skolelederen selv fortalte siden, så bestod klassen af tolv børn, og både den ordblinde elev og ham med ADHD havde været fraværende den dag, prøven fandt sted.

Machine-learning, kunstig intelligens, digitale platforme vil i stadigt større omfang præge studerende, undervisere og uddannelsesstedernes hverdag, og beslutninger vil i højere grad være systemfunderede. Det er problematisk, både fordi den professionelle lærers skøn kan blive nedprioriteret, og fordi digitale systemer fremstiller et reduktionistisk syn på uddannelse.

Wiedemann advarer mod at betragte data som et mål i sig selv, og som andre advarer han også mod den stadige indsamling af data og anbefaler en kritisk tilgang til både indsamling og brug af data.

Der trækkes på forskellige undersøgelser af kommerciel brug af Big Data, af vores forhold til test og af brugen af data i ledelse. Her er mange eksempler og megen information. Det store spørgsmål er, om det er muligt at få demokratisk kontrol med vores data.

Hvor kommer lyset fra?

Data i uddannelse og ledelse

Finn Wiedemann

164 sider

Anmeldelse på folkeskolen.dk d. 11. juni

I have data!

Af: Peter Andersen

Overvurderer og skævvrider vi læringspotentialet i digitalisering og brugen af data i en form for Silicon Valley-pædagogik? spørger forfatter i en kritisk og tankevækkende bog om data i uddannelse og ledelse.

Fakta

Titel
Hvor kommer lyset fra?

Forfatter
Finn Wiedemann

Pris
198

Sider
164

Forlag
Syddansk Universitetsforlag

Digitalisering er læringsmæssigt overvurderet, hvilket ofte overses, selvom både international forskning ved blandt andre John Hattie og Larry Cuban og dansk forskning ved eksempelvis Jesper Balslev har vist det. Alligevel har Danmark et af de mest digitaliserede skolesystemer verden over, hvilket skyldes, at der i Danmark er et særligt positivt politisk klima i forhold til digitalisering. Man kan tale om, at vi er ramt af digitalisme, som gør, at digitalisering sættes før alt andet og er svaret på alt uanset spørgsmålet.

Er det samme tilfældet med data? Det undersøger Finn Wiedemann i denne kritisk-konstruktive bog om data, hvis fremkomst i høj grad bæres frem af digitalisering. Aldrig har det været nemmere at frembringe data, og aldrig har det været stærkere – og ja, nærmest udslagsgivende – at kunne sige, at man har data på dette og hint. Hvor Martin Luther King udtalte: ”I have a dream”, så er det i dag langt mere kraftfuldt og udslagsgivende at kunne sige: "I have data" – så har man definitionsretten til løsningen nærmest uanset problemet.

Det er her, Wiedemann råber vagt i gevær. Bare fordi man kan digitalisere alt og trække bestemte data på alt, er det ikke ensbetydende med, at man skal. Eller man skal i hvert fald gøre det med kritisk omtanke og vide, hvad man gør.

Den stigende brug af data diskuterer forfatteren ud fra tre perspektiver: Et reformnormativt perspektiv, et kritisk perspektiv og et pragmatisk perspektiv, hvor han udnævner det første som det mest forekommende p.t., hvorfor han plæderer for øget fokus på de to andre perspektiver.

Bogens formål er ikke at afskaffe digitalisering eller brugen af data, men den ønsker som en af de første bøger herhjemme at gøre os opmærksomme på de mulige konsekvenser, der kan være af den stigende digitalisering og brug af data. Forfatteren ønsker med bogen at finde en vej mellem den verserende dataoptimistiske position og den dataskeptiske position. Dette formår forfatteren på glimrende vis, om end med en vis slagside over imod den dataskeptiske position.

Forfatteren problematiserer med hjælp fra ikke mindst Dewey og Biesta den moderne kognitive behaviorisme, der ligger indlejret i de digitale læremidler og platforme. Silicon Valley-pædagogik kalder han det. Her reduceres menneskelige erfaringer ”… til adfærd, der kan tælles, måles og sammenlignes”. Hvor bliver det fælles, de kreative tænkeevner og den demokratiske sans udviklet i et stadig mere adaptivt og individualiseret digitalt læringssystem?

Faren for målforskydning behandles også – altså hvor vi kommer til at fokusere på dét, der kan måles – frem for dét, der er det vigtigste: ”Måler vi det, vi værdsætter, eller måler vi blot det, vi kan måle, så ender det med, at vi værdsætter det”.

Tælleriet og data må ikke blive et mål i sig selv. På samme måde skal vi være meget opmærksomme på ikke at lede efter data, der bekræfter vores forudgående antagelser – fordi man ikke kan overskue den ekstremt høje grad af data. Store mængder data kan forstyrre mere, end de gavner, hvis man ikke får overblikket over dem.

Videre understreges det med rette, at vi slet ikke er opmærksomme nok på, hvor stor en del af vores data vi ukritisk overlader til moderne techvirksomheder, der kan score profit på vores data i den overvågningskapitalisme, som vi lever i.

Bogen er bygget op med en indledning og ti relativt korte kapitler. Bogen er velskrevet, hvilket sammen med de korte kapitler får læsningen til at flyde. Det kan i visse tilfælde diskuteres, om forfatteren er for dataskeptisk, når professionelle læringsfællesskaber over én kam for eksempel betegnes som "konstrueret kollegialitet", og datainformeret ledelse omtales som et modefænomen.

Dette kan dog ikke ændre noget ved, at forfatteren har skrevet en god og tankevækkende bog, der fortjener at blive læst, da vi ikke bare ukritisk skal se med data, men også kritisk se på data med en parafrasering af en af forfatterens gode pointer.

Anmeldelse i Uddannelsesbladet

Hvor kommer lyset fra? Data i uddannelse og ledelse

Anmeldt af Ole Fournais

5. januar 2022

Gennem de seneste årtier er der offentliggjort den ene datasamling eller statistik efter den anden.

Nogle er absolut vigtige og yderst nødvendige for at kunne planlægge og udvikle nye aktiviteter og processer. Andre kan virke temmelig diffuse, og ved enkelte kan man med rette spørge: Hvad skal vi bruge dette til? Og hvem kan bruge det?

Nu har den meget erfarne og anerkendte uddannelsesforsker ved Syddansk Universitet, Finn Wiedemann, skrevet en bog, som både beskriver, analyserer og debatterer brugen af data i uddannelse og ledelse – og det gør han aldeles glimrende.

På et ikke kompliceret, men letforståeligt sprog præciserer han, hvad data egentlig er, og hvordan vi overalt i samfundet møder et stigende brug af data i ikke mindst et stærkt øget digitaliseret samfund. 

Med en noget kryptisk opdeling diskuterer Wiedemann gennem 10 veldisponerede kapitler tre forskellige perspektiver med brug af data: 

• et reform-normativt perspektiv
• et kritisk perspektiv
• et pragmatisk perspektiv.

På en særdeles kyndig måde understreger forfatteren behovet for en vej mellem en dataoptimistisk og en dataskeptisk position. Altså, at vi er nødt til at bruge data, men at vi gør det på en kritisk facon.  

Bogens absolut vigtigste afsnit er den meget velskrevne og temmelig lange indledning på 13 sider, som perspektiverer bogens tema og på en visionær og filosofisk måde forklarer bogens næsten bibelske titel: "Hvor kommer lyset fra?". 

Forlaget nævner i det medsendte info-ark, at bogen kan læses og bruges af forskere, ledere, undervisere og studerende – ganske rigtigt. Men ved en bog med et så højt abstraktions-niveau skal man være forberedt på en bog helt uden fotografier - og kun med én figur på side 133.

Om bogen 

• Forfatter: Af Finn Wiedemann
• Forlag: Syddansk Universitetsforlag
• Antal sider: 164
• Pris: 298 kroner 
• Bogen får ✓✓✓✓

Denne anmeldelse er udtryk for skribentens vurdering.

Det noget tunge stof mestrer forfatteren naturligt nok helt fint, men tilegnelsen af bogens indhold og budskaber kunne blive væsentligt nemmere ved brug af en række eksempler på figurer, modeller og andet datamateriale. 

Dette skal dog på ingen måde ændre ved bogens seriøse analyser og vigtige konklusioner, som på alle måder balancerer fint mellem seriøse ambitioner om høj kvalitet og ønsket om at gøre kompliceret stof tilgængeligt for andre. 

Som altid ved sådanne udgivelser rummer bogen også en meget omfattende litteraturliste, men på side 158-59 er der gået helt kuk i den alfabetiske rækkefølge. Det burde en forlagskonsulent have fanget! Tilsvarende ville det have hjulpet bogens læsere med et absolut nødvendigt stikordsregister – også her burde forlaget have grebet ind. 

Summa summarum: en forskers vigtige, men noget indforståede bidrag til en væsentlig diskussion, som er nødvendig for hele samfundet.