Anmeldelser af Den sidste moa vender hjem

Svend Novrup, Kjerteminde Avis

-

24. februar 2024

0

Tidsrejser er altid populære. Det giver en kildrende fornemmelse at forestille sig, hvad man kan opleve i såvel fortid som fremtid, men opfinderen Bjarnesens tidsmaskine har også evnen til at flytte en til et andet sted i nutiden.

Maskinen har hovedrollen i den tidligere munkeboer Finn Wiedemanns ungdomsroman ’Den sidste moa vender hjem’, som er er fortsættelse af den glimrende ’Den sidste moa’. En moa er i øvrigt en strudsfugl, der uddøde for godt 700 år siden på New Zealand, da den uden flyvefærdighed var det letteste bytte for mennesker ved kolonialiseringen.

Teenagerne Lasse, Topper og Alma rejser først i nutiden, bl.a. til en lærer og til en blogger, der ikke er helt så kattevenlig, som hans blog foregiver. Det giver anledning til at repetere verdens dårligste vits om katte!

Derefter går det til EM i fodbold 1992, hvor de er lige ved at forpurre mødet mellem Lasses forældre, og det ville have været lige så katastrofalt, som det var fantastisk at opleve den danske triumf og fejringen af den. Denne rejse er fin derved, at vi bliver mindet om, hvor utrolig hurtigt den teknologiske udvikling har været. I 1992 var der ingen smarte mobiltelefoner, intet internet, og elektroniske spil var i deres tidligste vorden.

Bjarnesens tilbagekomst fra bronzealderen er blevet umulig, fordi han er taget til fange af høvding Snorre. Det får de at vide af hans kone, der rejser tilbage i hans sted for at finde en udvej til at befri ham.

Så går det ellers løs, og Wiedemann udnytter såvel muligheden for, at nutidens børn stiller alle mulige spørgsmål om jern- og bronzealderen, som at få en bronzealderpige til at gøre store øjne over alt i nutiden. Mange af forklaringerne er godt fundet på.

Der er dramatik, da ikke kun Bjarnesen, som også Topper, skal befries fra Snorre – og så er der lige det problem med tidsmaskinen, at ind imellem er ’rummet’ så optaget af tidsrejsende, at det ikke er sikkert, at man hver gang rammer rigtigt.

I bogens løb spirer en kærlighed mellem Alma og Lasse, som er skildret nænsomt og fint, og så er bogen i øvrigt en cliffhanger. Bjarnesen har bedt børnene om at ødelægge tidsmaskinen, fordi den kan falde i de forkerte hænder, men det har de udskudt til ’i morgen’.

Skal vi gætte på, at de ikke kan få sig selv til at gøre det, og der kommer en fortsættelse, hvor ’de forkerte hænder’ optræder?

Bogen er på 131 sider i glat, letlæst sprog, og det er ikke småting, Wiedemann med de lokale rødder fra Munkebo når omkring, før den sidste moa ikke længere er den sidste, men finder sin ’familie’ på New Zealand på et tidspunkt, før menneskene greb ind.

En fin lille bog, men husk at læse ’Den sidste moa’ først. Man kan sagtens læse den nye bog for sig, men det er der ingen grund til at gøre.

Finn Wiedemann: ’Den sidste moa vender hjem’. 131 sider heftet. Forlaget Brændpunkt. Udkommer 22. februar.

Den sidste moa vender hjem

Indsendt af Birte Strandby | feb 28, 2024

Efterfølgeren til Den sidste moa. De to drenge, Lasse og Topper, passer moaen, mens Bjarnesen besøger sin kone i bronzealderen. Alma, som Lasse er lidt betaget af, synes at både tidsmaskine og moa lyder som en vild historie, men hun har heller ikke oplevet Bjarnes tidsmaskine.

Lasse passer moaen, mens Bjarnesen er i bronzealderen. Bjarnesen har været væk i en uge, og de to drenge beslutter at lede efter ham, og Alma er med på at se, hvordan tidsmaskinen virker. 

Først tager de et par småture, blandt andet hen til deres lærer, men så beslutter de at tage en tur tilbage til EM 1992 for at se Danmark vinde over Tyskland – og Lasse vil gerne se sine forældre som ganske unge. De mødtes nemlig ved EM 1992. Drengene spotter hurtigt Lasses far, men de kommer til at forstyrre ham, så han er lige ved at misse mødet med Lasses mor. Det er ikke uden problemer at blande sig i fortiden. Og så kommer den store opgave: hvordan får man hentet Bjarnesen tilbage fra bronzealderen?

Der er flere overraskende oplevelser med tidsmaskinen, og der er også nogle alvorlige risici, når man piller ved tiden. De tre børn er tæt på at havne i problemer flere gange, og det ender med, at de må tage nogle beslutninger, om hvad de gør ved tidsmaskinen.

Sjov, let roman om et emne der kan få vidtrækkende, filosofiske følger.

Den sidste moa vender hjem

Finn Wiedeman

131 sider

Brændpunkt

Udgivet: 22.02.2024

Birte Strandby, Bogvægten

Anmeldelser af Den sidste moa

Af Svend Novrup i Kerteminde Avis d. 22. januar. 2023

Finn Wiedemanns bedste ungdomsbog

’Den sidste moa’ er en fint fortalt børne- og ungdomsbog, som på elegant vis vil en masse, som er lagt ind i en science fiction-ramme.

En moa er en strudsfugl fra New Zealand, der uddøde for mere end 700 år siden, da New Zealand blev beboet, og det letteste jagtbytte var moaen, der ikke kunne flyve – en parallel til dronten på Mauritius.

I denne bog hedder den Valdemar og er en slags ramme eller katalysator. Den er hentet på en af Bjarne Bjarnesens tidsrejser med en maskine, der ikke virker alt for tillidsvækkende. Den opererer gennem en portal, der kan være optaget, og den er ikke altid helt sikker i, at man rammer det helt rigtige tid og sted.

Lasses far ser moaen, som han naturligvis kalder for en struds, i sin have, og da det er den anden april, er det ikke en aprilsnar, selv om Lasse er irriteret over, at det må det jo være. Det er det bare ikke, selv om også den tilkaldte bedste ven, Topper, tror det, da den er væk, da han kommer oksende på sin cykel.

En tulipanelsker

Den spiser imidlertid tulipaner i nabohaven hos Sure Sørensen, da Lasse og Topper sparker deres fodbold derind, og så får de byttet en fodbold med en struds, som altså er en moa.

Det er verdens fredeligste moa, så bogens forside er ikke helt rigtig. På den ser Valdemar krigerisk og forfølgende ud, men det er nok for at sælge bøger.

Den har en seddel med sin ejers navn og adresse om halsen, og der følger en sjov vandring til Havnevænget 4. Naturligvis møder de på vejen Alma, som Lasse er lun på og gerne vil dele popkorn og cola i biografen med. Hun er sammen med sin mor, der ikke er helt rolig ved moaen.

Lasse, Topper og Alma skal alle skrive en opgave om klimaforandringer til den følgende mandag, får vi at vide i forbifarten, og den får de perfekt inspiration til.

Moaens ejer er Bjarne Bjarnesen, der er opfinder af lidt af hvert og specialist i tidsrejser. Han er glad for at få Valdemar tilbage og tilbyder som findeløn de to drenge en rejse i tidsmaskinen, der ligner en stor støvsuger og suger lige så effektivt, når den sender folk af sted ved hjælp af ormehuller og den slags.

Rejser i nutiden

Første rejse går til Real Madrids stadion Bernabeu i nutiden, og da man på rejser i nutiden er usynlige, får drengene en oplevelse ved at følge en træning, hvor de kommer tæt på Benzema, og Topper griber chancen for at score på Courtois, som ikke fatter, hvor den bold kom fra!

Tilbage hos Bjarnesen griber de chancen for endnu en nutidsrejse, som går til Almas hjem, hvor de kan konstatere, at Alma faktisk er forelsket i Lasse, og Topper driller Almas far ved at flytte papirer.

Fremtiden

Nu bliver de dristigere og rejser 100 år frem i tiden, men dér kan de ses, og det viser sig, at de skiller sig ud på mange måder. Nu er temperaturen på jorden så høj, at alle går i køledragter og kæledyrene er robotter, fordi de rigtige dyr ikke har overlevet det meget varmere klima. Husene har stemmestyring, klimaanlæg og robotservice. Madbutikkerne tilbyder hvide larver, slimede orme, grønne græshopper og sorte biller, men man kan vælge kemikød eller blot at spise piller.

Da Lasse og Topper ikke har noget personkort, bliver de hurtigt jagtet af personpolitiet, men møder først en dreng med navnet XY56123, som han har tatoveret på sin arm. Han fortæller, at man ikke går i skole, men har en læringsassistent. Han spiser piller, og natpillerne sikrer, at han kan sove godt.

Indsendt af Birte Strandby|jan 17, 2023|01. Skønlitteratur,Børne- og ungdomsbøger|

H. G. Wells har ikke levet forgæves. Tidsmaskinen findes, og Lasse og Topper er de to heldige drenge der får prøvet, hvordan den virker.

Det begynder med, at Lasses far ser en struds på græsplænen. Det viser sig, at strudsen har et skilt med adresse om halsen, og Lasse og hans gode ven Topper, beslutter sig for at følge den hjem.

Den bor hos en opfinder der hedder Bjarnesen, og den er i virkeligheden ikke en struds, men en moa, en slags strudsefugl der levede i New Zealand indtil 1500-tallet. Bjarnesen har hentet den hjem på en af sine rejser til fortiden. Drengene er først enige om, at tidsmaskinen er sludder og Bjarnesen tosset. Men især Topper er begejstret for muligheden for selv at komme på tidsrejse, og de to drenge kommer på en lynhurtig rejse i nutiden til Real Madrids stadion. Det er en overvældende oplevelse, men under opholdet er de usynlige for omgivelserne (omend stadigt hørbare), og de er så heller ikke med på deres selfies med spanske landsholdsspillere i baggrunden.

Efter lynvisitten rejser de en tur til fremtiden i 2093. Det er en trist affære. Kloden er opvarmet, de fleste dyr er uddøde på grund af varmen, madindtaget er piller eller insekter, helligdage er afskaffet, og robotbetjente findes overalt. Så er bronzealderen sjovere.

Med til den underholdende fortælling hører Lasses forelskelse i Alma og drengenes udfordringer med at styre rejserne, så de rammer tid og sted så præcist som muligt.

Lasse er jeg-fortæller med en god, borgerlig baggrund, og Topper er hans mere nysgerrige og moralsk mere fleksible ven, der støtter ham i de vilde valg.

Den sidste moa

Finn Wiedemann

131 sider

Brændpunkt

Udgivet: 17.01.2023

Birte Strandby

Bibliotekets lektørudtalelse.

Kort om bogen

En mystisk struds dukker en dag op i Lasses have, og det bliver starten på en række eventyrlige - og ikke helt ufarlige - tidsrejser for ham og hans ven, Topper. For 10-14-årige

Beskrivelse

Lasse ser en dag en strudselignende fugl græsse ude i hans have, og det viser sig at være en moa, som ellers for længst er uddød. Fuglen tilhører opfinderen, Bjarne Bjarnesen, som har opfundet en tidsmaskine. Lasse og Topper får lov at prøve tidsmaskinen, og de prøver at rejse både frem og tilbage i tiden. Den danske forfatter Finn Wiedemann har for børn tidligere skrevetNadias nye familieogNadia på vej

Vurdering

Det er en både spændende, sjov og tankevækkende bog, som udover tidsrejser også handler om venskab og spirende forelskelse. Der er mange sjove situationer, når de to drenge møder folk fra andre tidsaldre, som fx undrer sig over deres tøj, og det er spændende at læse om, hvordan en mulig fremtid kunne være. Bogen beskriver vigtigheden af at passe på miljøet, så klimaforandringerne ikke får katastrofale følger, og emnet er en naturlig del af bogen og virker på ingen måde hverken påklistret eller belærende. Forsiden med Lasse, Topper og moaen er indbydende

Andre bøger om samme emne

Af andre bøger om børn, der rejser i tiden kan nævnesTidsmaskinen,Tidens fangeogHummerkongens hævn. Bind 1

Anmelder Marisa Søby

• 
  

  anmelder_marisa_soby

  Den sidste moa
  Af@finnwiedemann7
  
  Antal sider: 131
  Forlag:@forlagetbraendpunkt
  ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
  
  Den sidste moa er en yderst vellykket børne og ungdomsbog. Bogen har en masse på hjertet, og Finn formår at lægge rigtig meget viden ind på bogens relativt få sider. De faglige aspekter som bogen byder på, gør dog ikke bogen mindre spændende - tværtimod.
  
  Bogen indbyder til at blive læse flere gange, og jeg er overbevist om at man vil opdage noget nyt hvis man genlæser bogen. Foruden en spændende og underholdende fortælling, giver bogen også et bud på hvordan verden kan se ud om 100 år. Den sidste moa vil derfor være et oplagt valg til snakken om klimaet.
  
  Finn har, med denne bog, skrevet en virkelig velskrevet, humoristisk og spændende bog, og jeg er sikker på at den vil blive et hit blandt målgruppen.
  
  Af bogens bagside læses:
  En dag i april dukker der en struds op i Lasses baghave. Han ringer efter sin bedste ven Topper, og sammen finder de fuglens ejermand, der hedder Bjarne Bjarnesen, som er opfinder af lidt af hvert og specialist i tidsrejser. Som tak får de lov til at prøve opfinderens tidsrejsemaskine.
  Den gamle opfinder betror Lasse og Topper en vigtig opgave. Noget er gået galt.
  
  De to drenge drager afsted på en eventyrlig, men farefuld tidsrejse for at forsøge at løse opgaven.
  
  ”Går I stadigvæk rundt med den der struds'”
  Alma kneb øjnene lidt sammen.
  ”Det ser sådan ud,” sagde jeg.
  ”Var ejeren ikke hjemme'”
  ”Jo, han var hjemme, men vi lovede at passe den for ham en uges tid. Han skulle på ferie.”
  ”Fik I så findeløn'”
  ”Det kan man godt sige,” sagde Topper.
  ”Hvad fik I'”
  Alma gnaskede på sit tyggegummi.
  ”Det er en hemmelighed,” sagde jeg. ”Men vi kom steder hen, vi aldrig havde været før.”
  
  En humoristisk og spændende historie om tidsrejser, klimakriser, venskab og spirende forelskelse.

  
  

FEBRUARY 22. 2022

Anmeldelser af Svanesang 

Fire stjerner Jyllans-posten d. 24. november. 2022

Anmeldt af Lars Ole Sauerberg

https://jyllands-posten.dk/kultur/litteratur/ECE14608792/to-danske-krimier-foelger-i-sporet-paa-sherlock-holmes-men-kun-naar-det-gaelder-forfatternes-baggrund/

Anmeldt af Eline Andersen

Finn Wiedemann: Svanesang

Brændpunkt 2022
224 sider
Pris: 209,95 kr

Forfatteren, Finn Weidemann, var direkte årsag til at jeg tog på Heartland festivalen i år. Hans krimi Hjerteland er forløberen for denne krimi, Svanesang. Nogle krimier sejler i død og ulykke, andre navigerer i et farvand, hvor plottet ligger på en kurs, som også handler om livet, venskaber og sammenhold.

Svanesang er 3. bind i serien om Torben Juhl, som er efterforsker og ikke mindst musikelsker og pladesamler. I dette bind er det vennen, Niller, som ringer til Torben og fortæller, at trommeslageren fra bandet Skyrock er død i sit kolonihavehus.

Det er en velskreven bog, med et fint lille plot, som passer rigtigt godt ind i en hverdag – ja, selvom død heldigvis ikke er dagligdagskost. Torben, Niller og trommeslageren, Hans Toft slår tonen an til denne Svanesang. Og jeg håber ikke, at titlen også er et hint om, at Weidemann har tænkt sig at takke af. Der bør være masser af nye toner i både Torben og Nillers univers.