Lektor ved Syddansk Universitet og forfatter
Udkom den 16. oktober. 2022
Anmeldelser af Svanesang
Fire stjerner Jyllans-posten d. 24. november. 2022
Anmeldt af Lars Ole Sauerberg
https://jyllands-posten.dk/kultur/litteratur/ECE14608792/to-danske-krimier-foelger-i-sporet-paa-sherlock-holmes-men-kun-naar-det-gaelder-forfatternes-baggrund/
Anmeldt af Eline Andersen
Finn Wiedemann: Svanesang
Brændpunkt 2022
224 sider
Pris: 209,95 kr
Forfatteren, Finn Weidemann, var direkte årsag til at jeg tog på Heartland festivalen i år. Hans krimi Hjerteland er forløberen for denne krimi, Svanesang. Nogle krimier sejler i død og ulykke, andre navigerer i et farvand, hvor plottet ligger på en kurs, som også handler om livet, venskaber og sammenhold.
Svanesang er 3. bind i serien om Torben Juhl, som er efterforsker og ikke mindst musikelsker og pladesamler. I dette bind er det vennen, Niller, som ringer til Torben og fortæller, at trommeslageren fra bandet Skyrock er død i sit kolonihavehus.
Det er en velskreven bog, med et fint lille plot, som passer rigtigt godt ind i en hverdag – ja, selvom død heldigvis ikke er dagligdagskost. Torben, Niller og trommeslageren, Hans Toft slår tonen an til denne Svanesang. Og jeg håber ikke, at titlen også er et hint om, at Weidemann har tænkt sig at takke af. Der bør være masser af nye toner i både Torben og Nillers univers.
Udkom 16. januar
Anmeldelser af Den sidste moa
Af Svend Novrup i Kerteminde Avis d. 22. januar. 2023
Finn Wiedemanns bedste ungdomsbog
’Den sidste moa’ er en fint fortalt børne- og ungdomsbog, som på elegant vis vil en masse, som er lagt ind i en science fiction-ramme.
En moa er en strudsfugl fra New Zealand, der uddøde for mere end 700 år siden, da New Zealand blev beboet, og det letteste jagtbytte var moaen, der ikke kunne flyve – en parallel til dronten på Mauritius.
I denne bog hedder den Valdemar og er en slags ramme eller katalysator. Den er hentet på en af Bjarne Bjarnesens tidsrejser med en maskine, der ikke virker alt for tillidsvækkende. Den opererer gennem en portal, der kan være optaget, og den er ikke altid helt sikker i, at man rammer det helt rigtige tid og sted.
Lasses far ser moaen, som han naturligvis kalder for en struds, i sin have, og da det er den anden april, er det ikke en aprilsnar, selv om Lasse er irriteret over, at det må det jo være. Det er det bare ikke, selv om også den tilkaldte bedste ven, Topper, tror det, da den er væk, da han kommer oksende på sin cykel.
En tulipanelsker
Den spiser imidlertid tulipaner i nabohaven hos Sure Sørensen, da Lasse og Topper sparker deres fodbold derind, og så får de byttet en fodbold med en struds, som altså er en moa.
Det er verdens fredeligste moa, så bogens forside er ikke helt rigtig. På den ser Valdemar krigerisk og forfølgende ud, men det er nok for at sælge bøger.
Den har en seddel med sin ejers navn og adresse om halsen, og der følger en sjov vandring til Havnevænget 4. Naturligvis møder de på vejen Alma, som Lasse er lun på og gerne vil dele popkorn og cola i biografen med. Hun er sammen med sin mor, der ikke er helt rolig ved moaen.
Lasse, Topper og Alma skal alle skrive en opgave om klimaforandringer til den følgende mandag, får vi at vide i forbifarten, og den får de perfekt inspiration til.
Moaens ejer er Bjarne Bjarnesen, der er opfinder af lidt af hvert og specialist i tidsrejser. Han er glad for at få Valdemar tilbage og tilbyder som findeløn de to drenge en rejse i tidsmaskinen, der ligner en stor støvsuger og suger lige så effektivt, når den sender folk af sted ved hjælp af ormehuller og den slags.
Rejser i nutiden
Første rejse går til Real Madrids stadion Bernabeu i nutiden, og da man på rejser i nutiden er usynlige, får drengene en oplevelse ved at følge en træning, hvor de kommer tæt på Benzema, og Topper griber chancen for at score på Courtois, som ikke fatter, hvor den bold kom fra!
Tilbage hos Bjarnesen griber de chancen for endnu en nutidsrejse, som går til Almas hjem, hvor de kan konstatere, at Alma faktisk er forelsket i Lasse, og Topper driller Almas far ved at flytte papirer.
Fremtiden
Nu bliver de dristigere og rejser 100 år frem i tiden, men dér kan de ses, og det viser sig, at de skiller sig ud på mange måder. Nu er temperaturen på jorden så høj, at alle går i køledragter og kæledyrene er robotter, fordi de rigtige dyr ikke har overlevet det meget varmere klima. Husene har stemmestyring, klimaanlæg og robotservice. Madbutikkerne tilbyder hvide larver, slimede orme, grønne græshopper og sorte biller, men man kan vælge kemikød eller blot at spise piller.
Da Lasse og Topper ikke har noget personkort, bliver de hurtigt jagtet af personpolitiet, men møder først en dreng med navnet XY56123, som han har tatoveret på sin arm. Han fortæller, at man ikke går i skole, men har en læringsassistent. Han spiser piller, og natpillerne sikrer, at han kan sove godt.
Indsendt af Birte Strandby|jan 17, 2023|01. Skønlitteratur,Børne- og ungdomsbøger|
H. G. Wells har ikke levet forgæves. Tidsmaskinen findes, og Lasse og Topper er de to heldige drenge der får prøvet, hvordan den virker.
Det begynder med, at Lasses far ser en struds på græsplænen. Det viser sig, at strudsen har et skilt med adresse om halsen, og Lasse og hans gode ven Topper, beslutter sig for at følge den hjem.
Den bor hos en opfinder der hedder Bjarnesen, og den er i virkeligheden ikke en struds, men en moa, en slags strudsefugl der levede i New Zealand indtil 1500-tallet. Bjarnesen har hentet den hjem på en af sine rejser til fortiden. Drengene er først enige om, at tidsmaskinen er sludder og Bjarnesen tosset. Men især Topper er begejstret for muligheden for selv at komme på tidsrejse, og de to drenge kommer på en lynhurtig rejse i nutiden til Real Madrids stadion. Det er en overvældende oplevelse, men under opholdet er de usynlige for omgivelserne (omend stadigt hørbare), og de er så heller ikke med på deres selfies med spanske landsholdsspillere i baggrunden.
Efter lynvisitten rejser de en tur til fremtiden i 2093. Det er en trist affære. Kloden er opvarmet, de fleste dyr er uddøde på grund af varmen, madindtaget er piller eller insekter, helligdage er afskaffet, og robotbetjente findes overalt. Så er bronzealderen sjovere.
Med til den underholdende fortælling hører Lasses forelskelse i Alma og drengenes udfordringer med at styre rejserne, så de rammer tid og sted så præcist som muligt.
Lasse er jeg-fortæller med en god, borgerlig baggrund, og Topper er hans mere nysgerrige og moralsk mere fleksible ven, der støtter ham i de vilde valg.
Den sidste moa
Finn Wiedemann
131 sider
Brændpunkt
Udgivet: 17.01.2023
Birte Strandby
Bibliotekets lektørudtalelse.
Kort om bogen
En mystisk struds dukker en dag op i Lasses have, og det bliver starten på en række eventyrlige - og ikke helt ufarlige - tidsrejser for ham og hans ven, Topper. For 10-14-årige
Beskrivelse
Lasse ser en dag en strudselignende fugl græsse ude i hans have, og det viser sig at være en moa, som ellers for længst er uddød. Fuglen tilhører opfinderen, Bjarne Bjarnesen, som har opfundet en tidsmaskine. Lasse og Topper får lov at prøve tidsmaskinen, og de prøver at rejse både frem og tilbage i tiden. Den danske forfatter Finn Wiedemann har for børn tidligere skrevetNadias nye familieogNadia på vej
Vurdering
Det er en både spændende, sjov og tankevækkende bog, som udover tidsrejser også handler om venskab og spirende forelskelse. Der er mange sjove situationer, når de to drenge møder folk fra andre tidsaldre, som fx undrer sig over deres tøj, og det er spændende at læse om, hvordan en mulig fremtid kunne være. Bogen beskriver vigtigheden af at passe på miljøet, så klimaforandringerne ikke får katastrofale følger, og emnet er en naturlig del af bogen og virker på ingen måde hverken påklistret eller belærende. Forsiden med Lasse, Topper og moaen er indbydende
Andre bøger om samme emne
Af andre bøger om børn, der rejser i tiden kan nævnesTidsmaskinen,Tidens fangeogHummerkongens hævn. Bind 1
Anmelder Marisa Søby
-
Den sidste moa
Af@finnwiedemann7
Antal sider: 131
Forlag:@forlagetbraendpunkt
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Den sidste moa er en yderst vellykket børne og ungdomsbog. Bogen har en masse på hjertet, og Finn formår at lægge rigtig meget viden ind på bogens relativt få sider. De faglige aspekter som bogen byder på, gør dog ikke bogen mindre spændende - tværtimod.
Bogen indbyder til at blive læse flere gange, og jeg er overbevist om at man vil opdage noget nyt hvis man genlæser bogen. Foruden en spændende og underholdende fortælling, giver bogen også et bud på hvordan verden kan se ud om 100 år. Den sidste moa vil derfor være et oplagt valg til snakken om klimaet.
Finn har, med denne bog, skrevet en virkelig velskrevet, humoristisk og spændende bog, og jeg er sikker på at den vil blive et hit blandt målgruppen.
Af bogens bagside læses:
En dag i april dukker der en struds op i Lasses baghave. Han ringer efter sin bedste ven Topper, og sammen finder de fuglens ejermand, der hedder Bjarne Bjarnesen, som er opfinder af lidt af hvert og specialist i tidsrejser. Som tak får de lov til at prøve opfinderens tidsrejsemaskine.
Den gamle opfinder betror Lasse og Topper en vigtig opgave. Noget er gået galt.
De to drenge drager afsted på en eventyrlig, men farefuld tidsrejse for at forsøge at løse opgaven.
”Går I stadigvæk rundt med den der struds'”
Alma kneb øjnene lidt sammen.
”Det ser sådan ud,” sagde jeg.
”Var ejeren ikke hjemme'”
”Jo, han var hjemme, men vi lovede at passe den for ham en uges tid. Han skulle på ferie.”
”Fik I så findeløn'”
”Det kan man godt sige,” sagde Topper.
”Hvad fik I'”
Alma gnaskede på sit tyggegummi.
”Det er en hemmelighed,” sagde jeg. ”Men vi kom steder hen, vi aldrig havde været før.”
En humoristisk og spændende historie om tidsrejser, klimakriser, venskab og spirende forelskelse.