Udkom den 16. oktober. 2022

Anmeldelser af Svanesang 

Fire stjerner Jyllans-posten d. 24. november. 2022

Anmeldt af Lars Ole Sauerberg

https://jyllands-posten.dk/kultur/litteratur/ECE14608792/to-danske-krimier-foelger-i-sporet-paa-sherlock-holmes-men-kun-naar-det-gaelder-forfatternes-baggrund/

Anmeldt af Eline Andersen

Finn Wiedemann: Svanesang

Brændpunkt 2022
224 sider
Pris: 209,95 kr

Forfatteren, Finn Weidemann, var direkte årsag til at jeg tog på Heartland festivalen i år. Hans krimi Hjerteland er forløberen for denne krimi, Svanesang. Nogle krimier sejler i død og ulykke, andre navigerer i et farvand, hvor plottet ligger på en kurs, som også handler om livet, venskaber og sammenhold.

Svanesang er 3. bind i serien om Torben Juhl, som er efterforsker og ikke mindst musikelsker og pladesamler. I dette bind er det vennen, Niller, som ringer til Torben og fortæller, at trommeslageren fra bandet Skyrock er død i sit kolonihavehus.

Det er en velskreven bog, med et fint lille plot, som passer rigtigt godt ind i en hverdag – ja, selvom død heldigvis ikke er dagligdagskost. Torben, Niller og trommeslageren, Hans Toft slår tonen an til denne Svanesang. Og jeg håber ikke, at titlen også er et hint om, at Weidemann har tænkt sig at takke af. Der bør være masser af nye toner i både Torben og Nillers univers.

Udkom 16. januar

Anmeldelser af Den sidste moa

Af Svend Novrup i Kerteminde Avis d. 22. januar. 2023

Finn Wiedemanns bedste ungdomsbog

’Den sidste moa’ er en fint fortalt børne- og ungdomsbog, som på elegant vis vil en masse, som er lagt ind i en science fiction-ramme.

En moa er en strudsfugl fra New Zealand, der uddøde for mere end 700 år siden, da New Zealand blev beboet, og det letteste jagtbytte var moaen, der ikke kunne flyve – en parallel til dronten på Mauritius.

I denne bog hedder den Valdemar og er en slags ramme eller katalysator. Den er hentet på en af Bjarne Bjarnesens tidsrejser med en maskine, der ikke virker alt for tillidsvækkende. Den opererer gennem en portal, der kan være optaget, og den er ikke altid helt sikker i, at man rammer det helt rigtige tid og sted.

Lasses far ser moaen, som han naturligvis kalder for en struds, i sin have, og da det er den anden april, er det ikke en aprilsnar, selv om Lasse er irriteret over, at det må det jo være. Det er det bare ikke, selv om også den tilkaldte bedste ven, Topper, tror det, da den er væk, da han kommer oksende på sin cykel.

En tulipanelsker

Den spiser imidlertid tulipaner i nabohaven hos Sure Sørensen, da Lasse og Topper sparker deres fodbold derind, og så får de byttet en fodbold med en struds, som altså er en moa.

Det er verdens fredeligste moa, så bogens forside er ikke helt rigtig. På den ser Valdemar krigerisk og forfølgende ud, men det er nok for at sælge bøger.

Den har en seddel med sin ejers navn og adresse om halsen, og der følger en sjov vandring til Havnevænget 4. Naturligvis møder de på vejen Alma, som Lasse er lun på og gerne vil dele popkorn og cola i biografen med. Hun er sammen med sin mor, der ikke er helt rolig ved moaen.

Lasse, Topper og Alma skal alle skrive en opgave om klimaforandringer til den følgende mandag, får vi at vide i forbifarten, og den får de perfekt inspiration til.

Moaens ejer er Bjarne Bjarnesen, der er opfinder af lidt af hvert og specialist i tidsrejser. Han er glad for at få Valdemar tilbage og tilbyder som findeløn de to drenge en rejse i tidsmaskinen, der ligner en stor støvsuger og suger lige så effektivt, når den sender folk af sted ved hjælp af ormehuller og den slags.

Rejser i nutiden

Første rejse går til Real Madrids stadion Bernabeu i nutiden, og da man på rejser i nutiden er usynlige, får drengene en oplevelse ved at følge en træning, hvor de kommer tæt på Benzema, og Topper griber chancen for at score på Courtois, som ikke fatter, hvor den bold kom fra!

Tilbage hos Bjarnesen griber de chancen for endnu en nutidsrejse, som går til Almas hjem, hvor de kan konstatere, at Alma faktisk er forelsket i Lasse, og Topper driller Almas far ved at flytte papirer.

Fremtiden

Nu bliver de dristigere og rejser 100 år frem i tiden, men dér kan de ses, og det viser sig, at de skiller sig ud på mange måder. Nu er temperaturen på jorden så høj, at alle går i køledragter og kæledyrene er robotter, fordi de rigtige dyr ikke har overlevet det meget varmere klima. Husene har stemmestyring, klimaanlæg og robotservice. Madbutikkerne tilbyder hvide larver, slimede orme, grønne græshopper og sorte biller, men man kan vælge kemikød eller blot at spise piller.

Da Lasse og Topper ikke har noget personkort, bliver de hurtigt jagtet af personpolitiet, men møder først en dreng med navnet XY56123, som han har tatoveret på sin arm. Han fortæller, at man ikke går i skole, men har en læringsassistent. Han spiser piller, og natpillerne sikrer, at han kan sove godt.

Indsendt af Birte Strandby|jan 17, 2023|01. Skønlitteratur,Børne- og ungdomsbøger|

H. G. Wells har ikke levet forgæves. Tidsmaskinen findes, og Lasse og Topper er de to heldige drenge der får prøvet, hvordan den virker.

Det begynder med, at Lasses far ser en struds på græsplænen. Det viser sig, at strudsen har et skilt med adresse om halsen, og Lasse og hans gode ven Topper, beslutter sig for at følge den hjem.

Den bor hos en opfinder der hedder Bjarnesen, og den er i virkeligheden ikke en struds, men en moa, en slags strudsefugl der levede i New Zealand indtil 1500-tallet. Bjarnesen har hentet den hjem på en af sine rejser til fortiden. Drengene er først enige om, at tidsmaskinen er sludder og Bjarnesen tosset. Men især Topper er begejstret for muligheden for selv at komme på tidsrejse, og de to drenge kommer på en lynhurtig rejse i nutiden til Real Madrids stadion. Det er en overvældende oplevelse, men under opholdet er de usynlige for omgivelserne (omend stadigt hørbare), og de er så heller ikke med på deres selfies med spanske landsholdsspillere i baggrunden.

Efter lynvisitten rejser de en tur til fremtiden i 2093. Det er en trist affære. Kloden er opvarmet, de fleste dyr er uddøde på grund af varmen, madindtaget er piller eller insekter, helligdage er afskaffet, og robotbetjente findes overalt. Så er bronzealderen sjovere.

Med til den underholdende fortælling hører Lasses forelskelse i Alma og drengenes udfordringer med at styre rejserne, så de rammer tid og sted så præcist som muligt.

Lasse er jeg-fortæller med en god, borgerlig baggrund, og Topper er hans mere nysgerrige og moralsk mere fleksible ven, der støtter ham i de vilde valg.

Den sidste moa

Finn Wiedemann

131 sider

Brændpunkt

Udgivet: 17.01.2023

Birte Strandby