Udgivelser. Skønlitteratur.

"Hvornår finder man den første stemme, som virkelig er ens egen? Musikken fra de plader man slider tynde på pladespilleren. En bog eller et forfatterskab som lige nøjagtig sætter ord på ens drømme og længsler. Kærligheden til en bestemt kvindetype, et tøjmærke, et bestemt cigaretmærke. Jeg fandt min stemme i ungdommen, det var derfor, jeg skiftede ordet barndom ud med ungdom. Jeg fandt en standard, en følelse, en rytme, en stemme, et håb. Måske er håbet større end virkeligheden."

 

Måske er håbet større end virkeligheden handler om Niels, en 60 årig succesfuld universitetsprofessor, som bestemmer sig for at sige sit job op og forlade sin kone. Niels vender tilbage til den by, hvor han er vokset op og flytter ind i sine afdøde forældres hus, som han begynder at sætte i stand. Her genoplever han sin ungdom fra starten af 70’erne og det nære venskab med Rune, som forsvandt under dramatiske omstændigheder.

Hvad var det egentlig, der skete dengang, og hvorfor var han nødt til at forlade sin kone og sit prestigefyldte job?

Langsomt begynder Niels at opnå en større forståelse for, hvorfor hans liv formede sig, som det gjorde. Måske er der noget vigtigt, han har glemt.

 

Nadia går i 7. klasse og spiller håndbold. Hun savner sin mor, som døde for snart to år siden. Nu er hendes far er flyttet samme Mette og Rikke, Mettes datter. Det er godt at få en ny familie, men det er også irriterende at skulle bo sammen med mennesker, man ikke selv har valgt. Og hvad med Emil fra klassen kommer de sammen eller kommer de ikke sammen?

 

 

Nadia så på sin far.

”Er I ikke alt for gamle til at få en baby?”

”Nej, men det bliver vi snart … eller det bliver jeg snart,” sagde Mette.

”Det er derfor, det skal være nu. Til sommer fylder jeg 41.”

”Det er da også alt for gammelt.”

Nadia kiggede først på Mette dernæst på sin far.

”I kommer jo til at gå med stok og rollator, inden den flytter hjemmefra.”

”Så galt går det nok ikke,” sagde hendes far.

”Er du ikke glad?”

Rikke kiggede undrende på Nadia.

”Hvorfor skulle jeg være det?”

 

 

Den 12 årige Nadia bor sammen med sin far og lillebror. For et år siden døde Nadias mor af kræft. Nadia er ikke længere så ked af det, som hun var i begyndelsen, men alting er alligevel ikke godt. Nadia bliver drillet i skolen og frygter, at Mie, som hun spiller håndbold med, skal svigte hende til fordel for Cecilie. Og nu har hendes far også fået en kæreste. Samtidig nærmer såvel den første klassefest som årets håndboldkamp sig,

 

Nadia på vej handler om, hvordan det er at være en usikker og følsom 12 årig pige. Nadias særlige historie er, at hun har mistet sin mor. Bogen beskriver, hvordan dette tab kommer til udtryk som en grundlæggende usikkerhed over for omverden og frygt for at blive svigtet.

.

Bogen er første bind i en serie på tre, hvor man følger pigen Nadia fra sjette til ottende klasse.

Uddrag fra Nadia på vej

De begyndte at cykle. Cyklen gav en knagende lyd fra sig, når dækkene drejede rundt i

sneen.

”Hvem var det, din far var sammen med?,” spurgte Mie.

Nå dem. Det er min fars nye kæreste og hendes datter. Hun er ti år, hun hedder Rikke.”

”Sejt,” sagde Mie. ”Så får du en papmor og papsøster. Bare det var mig.”

”Du har da en mor og en lillesøster.”

”Man kan vel altid bruge en til, sådan nogle kan man ikke få nok af.”

 

 

 

 

"Hver gang et menneske dør, er der et bibliotek, som brænder ned, siger et afrikansk ordsprog, men hver gang der er et menneske, der dør, er der også bøger, som aldrig bliver skrevet, og et bibliotek som aldrig bliver skabt. Min fars bibliotek er næsten væk. Alligevel dukker der nye bøger op. Jeg skriver om min familie. Jeg skriver den historie, som jeg aldrig fik fortalt, og som der ikke længere er nogen, som kan fortælle. Min historie."

 

Vi er her kun til låns i al slags vejr er en gribende og underfundig fortælling om en families drømme, hemmeligheder, kamp, smerte og sorg.

Ved hjælp af efterladte breve og papirer følger fortælleren familiens indre og ydre rejse rundt i Danmark. Blandt de efterladte papirer gemmer der sig en hemmelighed, som sætter familien og hermed fortællerens historie i et nyt perspektiv.

Bogens kronologiske udgangspunkt er perioden 1950-1970, men med tidsmæssige bevægelser såvel bagud som frem i tiden. Hermed bliver historien også et portræt af et Danmark i forandring gennem mere end seks årtier.

Fortællingen rejser spørgsmålet om, hvordan man kan forstå sig selv, når den familie, man vokser op i, er væk, og når ens personlige historie pludselig viser sig at skulle skrives om.

 

 

Forfatteren leger med sproget og giver os nogle overvældende billeder. Det private bliver personligt og alment på samme tid, og originalt. Sandhedsværdien er overvældende. Vi tror på hvert et ord. (Forfatter Maria Helleberg).

 

 

"Svanerne er næsten lige så højt oppe som flyveren, der hver aften klokken otte blinker oppe på himlen, på vej fra Beldringe til København. Vi vinker til den, ligesom vi vinker til de hvide skyer, som stille driver forbi os på den blå himmel, når vi ligger i græsset og breder os på en smule af den plads, vi ved findes uden for os, og som vokser og vokser.

Det er højt op til himlen, og der er langt ned til kineserne, og midt imellem bor vi."

 

I grunden har vi det jo godt handler om at bevæge sig fra den trygge barndomsverden, hvor familien betyder alt, hen imod en pubertetsverden, hvor piger, kammerater og fester dominerer. Alt imens den store verden udenom, fra at have udgjort et fjernt ekko, rykker tættere og tættere på.

 

I grunden har vi det jo godt rummer 121 prosafortællinger fra årene 1970-79 og kan læses som et personligt portræt af et miljø og en tid. Langsomt udvides fortællerens forståelse af sig selv og den verden, han vokser op i. Hvert år afsluttes med et kort uddrag fra majestætens nytårstale, som sætter de personlige historier ind i en større sammenhæng.

 

Copyright © All Rights Reserved