På kanten af ledelse

                                                                                                         Lektor ved Syddansk Universitet og forfatter


Ledelse er vigtig. Det er et grundvilkår, vi er omgivet af, i familien, på arbejdspladsen og i fritidslivet. Alle de steder vi færdes, bliver der ledet, i den betydning at ledelse handler om at påvirke og blive påvirket af hinanden.
På kanten af ledelse – Analyser af aktuelle konstruktive og destruktive ledelsesformer dykker ned i ledelsesbegrebet og kommer rundt om såvel dets skabende som destruktive sider. Bogen ser på den gode ledelse. Den form for ledelse, hvor mennesker udfolder sig i fællesskab, og hvor de sammen skaber noget, som de ikke ville være i stand til på egen hånd. Bogen beskæftiger sig ligeledes med den ledelsesform, hvor mennesker lider, bliver ødelagt og i nogle tilfælde invalideres, og hvor organisationer og virksomheder ikke blomstrer, men tværtimod går i stykker og måske er nødt til at dreje nøglen om.
Hypotesen er, at tilliden eller samtalen har fået stadig vanskeligere vilkår gennem en årrække, f.eks. samtalen mellem politikere, forvaltning og ledere og mellem ansatte og ledelse og i bredere forstand mellem den enkelte offentlige organisation og samfundet. Monologen peger en kendt og veldefineret fremtid ud, hvorimod samtalen er en invitation til undersøgelse af en ukendt fremtid. I de senere år har der været formuleret en stigende kritik af denne udvikling, og en række nye ledelsesformer er blevet introduceret, hvor samtalen har fået mere plads.
Bogens syv kapitler, som kan læses uafhængigt af hinanden, bidrager samlet set til at kvalificere denne diskussion. Konkret beskæftiger bogen sig med emner som aktuelle ledelsesperspektiver inden for den offentlige sektor, leg og ledelse, kunst og ledelse, destruktiv ledelse, ledelseskoncepter, skole- og uddannelsesledelse og kollektiv ledelse.
Målgruppen for bogen er bred. Den retter sig mod læsere, som er optaget af ledelse såvel mere teoretisk og begrebsligt som praktisk. Ikke mindst retter bogen sig imod læsere, som er interesseret i at deltage i samtalen om, hvor vores organisationer og samfund skal bevæge sig hen.


Læs anmeldelser


16. marts 2019 Jyllands-Posten af ULLA BECHSGAARD 

ANMELDELSE: Finn Wiedemann, som forsker i kultur og ledelse på Syddansk Universitet, er aktuel med en ny, usædvanlig bog om konstruktive og destruktive ledelsesformer. Filmselskabet Zentropa bruges som eksempel på dårlig ledelse.


Filmselskabet Zentropa betegnes som Hollywood i Avedøre og bliver i den nye bog "På kanten af ledelse" præsenteret som et eksempel på, hvor galt det kan gå, når ledelse er på afveje.
Ledelsesforsker Finn Wiedemann fra Syddansk Universitet leverer i sin bog en bidende analyse af Zentropa, som er et af syv eksempler på forskellige ledelsesformer.
Også blandt andre New Public Management, legende ledelse, elevcentreret skoleledelse og kollektiv ledelse bliver behandlet i denne antologi, hvor kapitlerne kan læses hver for sig.
Bogen er vellykket; eksperimenterende og overraskende.
Et kapitel handler f. eks. om, at man kan blive en bedre leder af at læse litteratur!.

Bogens højdepunkt
Beskrivelsen af Zentropa fylder 33 sider og er efter min mening bogens højdepunkt.
I slutningen af 2017 flød medierne over med sager om sexkrænkelser og Me Too-kampagner. Især kvindelige kunstnere stod frem og berettede om sexovergreb ofte begået af ældre magtfulde mandlige kulturpersonligheder.
I en dansk kontekst påkaldte ikke mindst sagen om Peter Aalbæk Jensen sig interesse. Få år forinden var Peter Aalbæks ledelsesstil blevet grundigt beskrevet i bogen "Zentropia" af Anne-Mette Lundtofte (2012), men selv om bogen blev omtalt i medierne, fik den ikke direkte indflydelse på hovedpersonens adfærd og virksomhedens renommé, men i 2017 var tiden moden, mener forfatteren.
Finn Wiedemann bruger eksemplet Zentropa til at diskutere, om nogle organisationer i højere grad er disponeret for at udvikle destruktiv ledelse end andre.
Destruktiv ledelse er ifølge forfatteren, når en formel eller uformel leder, som gennem sin ledelsesstil over en periode handler på en sådan måde, at det har negativ eller destruktiv indflydelse på medarbejderne og virksomheden.
I forhold til den enkelte medarbejder kan det handle om nedsat arbejdsevne og fysiske og sociale symptomer som f. eks. stress. I forhold til virksomheden kan der være tale om nedsat produktivitet, dårlig service, image og omdømme.

Et klap bagi
» et enkelt klap bagi er ikke nødvendigvis destruktiv ledelse, hvilket omvendt ikke betyder, at det er acceptabelt eller ikke vil kunne opleves krænkende af den, som udsættes for den pågældende adfærd,« skriver Finn Wiedemann og fortsætter: »Om der er tale om destruktiv ledelse, vil være et spørgsmål om, at den medarbejder, som har oplevet det, over tid mister motivation, engagement eller f. eks.
udvikler angstlignende symptomer, eller der kan identificeres en sammenhæng mellem ledelse og virksomhedens faldende produktivitet, udgifter eller omkostninger.« Forfatteren mener, at det er tankevækkende, at et problem som destruktiv ledelse ofte først anerkendes som et problem, når omverdenen reagerer, og virksomheden får svært ved at løse sine opgaver, eller dens eksistensberettigelse er truet.
Wiedemann undersøger, hvilken rolle Zentropas kultur har spillet i forhold til udøvelse af en destruktiv ledelsesadfærd. En hypotese er, at organisationskulturen har orkestreret eller understøttet Peter Aalbæks adfærd.

Familie, sekt og teater
Peter Aalbæk Jensen og Zentropa har brugt fire metaforer om selskabet: familie, sekt, legeplads og absurd teater, som alle understøttes af ritualer og fortællinger, som har en stærk symbolsk værdi.
Wiedemann giver en række eksempler på, hvordan metaforerne blev italesat.
F. eks. kaldte Peter Aalbæk sig selv for Lillefar og Lars von Trier for Lassefar.
»Selv om navnene er omgivet med ironi og humor, så er det sproglige symboler, der peger ind i et familiært og intimt rum,« forklarer Finn Wiedemann.
Peter Aalbæk har udadtil fremstået som utraditionel og uortodoks. Men der har også været backstagehistorier, modfortællinger, om ydmygelser og seksuel chikane.
Finn Wiedemann forsøger at komme med forslag til, hvordan man kan undgå destruktiv ledelse.
Han anbefaler politikker og etiske principper, som betyder, at man som ansat er tryg ved at rapportere om eventuelle krænkelser. Også en ekstern bestyrelse og løbende kontrol vil kunne hjælpe, mener han.
Læsere, som har været glade for at læse Christian Ørsteds bog "Livsfarlig ledelse", som har solgt i mere end 30.000 eksemplarer, kan også have glæde af "På kanten af ledelse".

Læs korte artikler der introducerer til enkelte af bogens kapitler


9. marts. 2019: Tilliden til ledere har fået sværere vilkår

Kronik i de Jysk-fynsk medier. 

https://www.fyens.dk/debat/Tilliden-til-ledere-har-faaet-det-svaerere/artikel/333011


27. februar 2019: Offentlige ledere skal bruge samtalen som drivkraft.
Artikel på denoffentlige.dk om behovet for samtale og dialog i offentlig ledelse
https://www.denoffentlige.dk/lektor-offentlige-ledere-skal-bruge-samtalen-som-drivkraft


25. februar. 2019: Bliver man en bedre leder af at beskæftige sig med kunst.
Artikel på Lederweb om kunst, litteratur og ledelse
https://www.lederweb.dk/dig-selv/lederrollen/artikel/176855/bliver-man-en-bedre-leder-af-at-beskaftige-sig-med-kunst--


31. August. 3 destruktive ledelsesformer du skal holde øje med.
Artikel på Lederweb om destruktiv ledelse; definition, karakteristika og forebyggelse
https://www.lederweb.dk/dig-selv/ledelsesteams/artikel/168142/3-destruktive-ledelsesformer-du-skal-holde-oje-med

18. august 2018: Vi skal være skeptiske over for udenlandske modekoncepter.
Debatindlæg i Politiken Skoleliv
En kritisk diskusson af Vivianne Robinson ledelseskoncept Elevcentreret skoleledelse, som benyttes af skoler i mange kommuner.
https://skoleliv.dk/debat/art6655891/Vi-skal-være-skeptiske-over-for-udenlandske-modekoncepter

Copyright © All Rights Reserved