H.C. Andersen-mordene

Læs interview og anmeldelser om H.C. Andersen-mordene

Interview med Anette Hyllestad fra Fyens Stiftstidende d. 30. april. 2017

 

 

Odenses brug af H.C. Andersen er et underliggende tema i en ny humoristisk krimi, der foregår i Odense. Forfatteren bag har personligt nået kvalmegrænsen i byens brug af sit berømte bysbarn.

 

 

Bøger: Mens Odense er ved at varme op til sit årlige julemarked i H.C. Andersen-kvarteret, dukker to ukendte manuskripter af H.C. Andersen sensationelt op på et fynsk gods. Kort efter bliver en kendt H.C. Andersen-professor myrdet samtidig med, at byens borgmester har besøg af en kinesisk forretningsmand, der vil finansiere en H.C. Andersen-park - vel og mærke hvis Odense vil skifte navn til Hans Christian Andersen City.

 

 

Rundt om det hele brummer gravemaskinerne og sender byens borgere ud på omveje.

 

Virkeligheden er tæt på fiktionen i lektor og forfatter Finn Wiedemanns nyeste roman, der hedder "H. C. Andersen-mordene". Således optræder også en Torsten Isaksen i spidsen for en H.C. Andersen-parade. I virkelighedens verden hedder han Torben Iversen. Og også inspirationen til bogens borgmester og professor er genkendelig.

 

"Andersen kan bruges til hvad som helst. Det kan godt være, at han er et positivt brand, og at byen kan bruge ham, når den skal sælge sig selv over for tilflyttere, turister og investorer, men til sidst så bliver han slidt ned som et gammelt fotografi, som har gået fra hånd til hånd, så man til sidst ikke længere kan se, hvad det forestiller. Andersen er blevet et stykke indpakningspapir, vi pakker alle varer ind i. Fisk, festivaler og småkager. Han bliver en troløs skøge, som alle mulige går i seng med så billigt som muligt. Til sidst bliver han ligegyldig og uden værdi. Folk kaster op, når de ser hans kontrafej, frem for at det giver dem lyst til at læse hans bøger og eventyr". (uddrag fra bogen, som du kan se og høre Finn Wiedemann læse op her)

 

- Jeg ringede til Torben Iversen på forhånd og advarede ham - lettere stammende, fortæller Finn Wiedemann og smiler.

 

- Men han sagde blot: "Nej, hvor morsomt".

 

- Jeg er heller ikke ude efter nogen personligt. Personerne er symboler. Jeg har først og fremmest villet skrive en spændende og humoristisk historie, hvor udgangspunktet er lokalt. Jeg har ikke nødvendigvis et entydigt budskab, siger han.

 

Bogens væsentligste udgangspunkt er tivoliseringen af Odenses berømte bysbarn H.C. Andersen.

 

- For os, der bor her, er Andersen både vores håb og mulighed, men også vores forbandelse. Man skal være komplet fantasiløs for ikke at bruge ham i markedsføringssammenhæng, men faren er, at han bliver tivoliseret. Der skal være en balance, men den er tippet. Personligt har jeg nået kvalmegrænsen, siger Finn Wiedemann.

 

Om H.C. Andersen Festivals siger han, at han ikke har en færdig holdning. At det på den ene side er fint, at der er noget for enhver smag, og at byens befolkning inddrages, men at festivalens insisteren på at omfatte alle begivenheder i perioden - som eksempelvis Spoken Word - ikke er nogen ubetinget succes, fordi mange tiltag drukner i bestræbelserne på en fælles kulmination.

 

Men H.C. Andersen bruges også i mange andre sammenhænge.

 

- Så er der også H.C. Andersen-prisen, hans nedlagte fodspor i gaderne og navngivningen af lufthavnen til Hans Christian Andersen Airport. Man bliver konstant konfronteret med Andersens kontrafej, konstaterer Finn Wiedemann.

 

- Man må her i Odense hele tiden stille sig selv spørgsmålet: "Hvornår falder vi i gryden"? Vil vi ende som Salzburg, hvor Mozart er i Mozartkuglerne - ja overalt?

 

Hvorfor er det forkert?

 

- Det er forkert i forhold til H.C. Andersens forfatterskab. Han er så meget mere end eventyrene, men det er hele tiden eventyrene, der fokuseres på. Han forfatterskab bestod af så meget mere. Han skrev for eksempel også romaner og rejseskildringer, og man risikerer, at hans magi og poesi drukner, og at byens ånd og selvforståelse bliver flad, siger Finn Wiedemann og kalder "tivoliseringen for forholdsvis ny".

 

- Det begyndte med det store jubilæum i 2005, hvor vi fejrede H.C. Andersens 200 års-fødselsdag, siger Finn Wiedemann.

 

Med kant og humor

 

Finn Wiedemann har før brugt humor i sine romaner. Blandt andet i romanen "I grunden har vi det jo godt". Det er et virkemiddel, han holder af at bruge og føler sig tilpas med. Hans store inspiration er Hans Scherfig.

 

Det er ikke kun brugen af H.C. Andersen, han med kant og humor kommenterer med sin roman. Også miljøet på universitet med jalousi forskerne imellem, besparelser og konstante omlægninger beskrives humoristisk med bund i virkeligheden.

 

- I mit arbejdsliv som studieleder på Syddanske Universitet og i min forskning arbejder jeg med offentlig ledelse, og der er en generel tendens til, at mange ansatte har svært ved at genkende sig selv i en virkelighed, der er præget af uendelige forandringer. Mange har svært ved at holde fast i deres kerneydelser, og der opstår en fremmedgjorthed, der fører til pragmatisme og kynisme, fortæller han.

 

Disse følelser planter han i sine hovedpersoner, der derfor heller ikke tager Odenses mange vejomlægninger og nybyggerier med perlende humør.

 

- De mange forandringer og nye tiltag er med til at signalere dynamik og udvikling i en by, der ikke fik gevinst af Storebæltsbroen, og også efter finanskrisen var her en mistrøstig stemning. Men der er en del borgere, der ikke kan identificere sig med udviklingen, for det er ikke lykkedes at skabe en fælles fortælling. Vi skal leve med byggerod i mange år - man kunne have ønsket sig rettidig omhu, frem for at det hele blev kastet op i luften på én gang, siger Finn Wiedemann.

 

Finn Wiedemann

Født 1964 i Munkebo, bosiddende i OdenseCand.mag i dansk og kulturstudier, ph.d. i kulturanalyse. Lektor og studieleder ved Syddansk Universitet.

 

Har skrevet seks skønlitterære bøger - herunder også børne-og ungdomsbøger.

 

Medarrangør af Odense Lyrikfestival.

 

Klummeskribent i denne avis.

 

Bor sammen med Kirsten Zeuthen, far til tre børn på 27, 16 og 7 år.

 

Finn Wiedemann: "H.C. Andersen-mordene", 252 sider, udkommet på Odense-forlaget Historia

 

 

 

TV-indslag

Se tv-indslag om bogen og dens baggrund fra tv-stationen Odense ser Rødt d. 11. april

https://www.youtube.com/watch?v=r3LL53k6LTY&feature=youtu.be

 

 

Interview fra Ugeavisen d. 1. april

Finn Wiedemann valgte Odense som scene for sin seneste roman. Her spiller byens udvikling og især (mis)brugen af en kendt digters navn en væsenligt rolle. Mød odenseaneren og foratteren her.

 

En kriminalbetjent, der forbander vejarbejdet, når han forsøger at køre sin politibil gennem byens forvandling. Lokalpolitikere og embedsmænd, der konstant skal regne på moralens pris for udviklingen. En kendt bysbarn, der må lægge navn til stort set et hvert nyt initiativ i byen.

 

Lyder det bekendt? Der er tale om et scenen i en ny kriminalroman, men hvis du lige nu sidder med følelsen af et deja-vu, så er det med god grund.

 

Bogen foregår i Odense, byen er i udvikling, og H.C. Andersen - og ikke mindst byens (mis)brug af den folkekære digter - er motoren i bogen.

 

Forfatteren er Finn Wiedemann. Han er odenseaner, der godt nok har en holdning til Odenses transformation, men ikke har skrevet bogen som et personligt opråb.

 

- Det er sådan set ikke min kommentar til byens udvikling, det er en fiktiv fortælling. Det er en observation af de holdninger, der er til den. Der er politikerne, der forsøger at udvikle byen og der er borgerne, der skal leve i udviklingen. Jeg tror og håber, den rammer mange af de holdninger, der er. Den rammer hvert fald mine egne, siger han.

 

For Finn Wiedemann er ikke konsekvent for eller imod, når han selv bliver bedt om en holdning til Odenses udvikling.

 

- Som mange andre har jeg et ambivalent forhold til hele udviklingen. Da Storebæltsbroen kom, håbede man, at det ville smitte af på Odense. At al trafik ville stoppe her, men det skete ikke. Den fortsatte til Jylland, og så er det klart, at man skal gøre noget, siger Finn Wiedemann og fortsætter:

 

- Og der er ingen tvivl om, at der er sket noget. Det er som om, der er sket en revolution. Problemet ved en revolution er, at det som regel ikke er alle, der profiterer af den. Det er er rigtigt godt, at der sker så meget i Odense, men det er en balancegang. Hvor meget kan byen holde til, og hvornår er det til mere skade end gavn for størstedelen af byen, siger han.

 

Genkendelige personer

 

 

Så bogen skal ses som en litterært nedslag i en historisk udvikling. En bog, der især er aktuelt i disse år, hvor bogens fiktive scene og virkeligheden kører tæt parløb.

 

Men ellers skal bogen egentlig "bare" ses som en god historie. En krimi, der tager sit udgangspunkt i fundet af to nye manuskripter af H.C. Andersen. Umiddelbart efter myrdes en kendt professor i universitetets bibliotek, og mistanken retter sig hurtigt mod flere H.C. Andersen-interesserede personligheder.

 

- Jeg har i mange år gerne ville skrive en krimi. Jeg valgte, at den skulle foregå i Odense, primært fordi det var lettest i forhold til research. Jeg har boet og bevæget mig rundt i byen i størstedelen af mit liv, så det var meget naturligt, fortæller Finn Wiedemann, der er selv er født i Munkebo.

 

Og du skal ikke læse mange sider af bogen, før du som odenseaner føler dig hjemme. Gader og steder er som i virkeligheden, mens persongalleriet ofte ligger så tæt på virkeligheden, at de er umulige ikke at sætte ansigt på. Eksempelvis hedder lederen af H.C. Andersen Garden Torsten Isaksen. De fleste ved formentlig, hvem der her er tale om.

 

Centralt i bogen er også undervisningsmiljøet på byens universitet, der heller ikke ligger virkeligheden fjern. Finn Wiedemann er selv lektor på Syddansk Universitet.

 

- Men jeg er ikke selv med i bogen, selv om flere af emnerne og Odense ligger mig nært. Det er mest af alt en god krimi, der tager udgangspunkt i den tid, Odense er i lige nu. Jeg tror da, at folk der bor i Odense får lidt mere ud af den, fordi de kan nikke genkendende til personer, udvikling og steder. Men den skal kunne læses af alle - det er i bund og grund en god, spændende og humoristisk historie, siger Finn Wiedemann.

 

Af: Klaus Knakkergaard

 

Se interview fra Pindle-Odense d. 7. april. 2017

http://www.e-pages.dk/pindleodense/32/46

 

 

Anmeldelser af H.C. Andersen-mordene

 

 

Rivalisering, lidenskab og personlige kampe i Andersens by

 

 

Bøger: Det er særdeles underholdende at læse om steder og personer i sin egen by. Om temaer, der optager de fleste odenseanere i disse år: H. C. Andersen, politikeres og embedsmændenes gøren og laden. Politiets opgaver. Bogen er fyldt med personer fra åndsliv og kultur, som mange kender. Det hele er garneret med mord og internationale forretningsfolk på frierfødder hos byens spidser.

 

Universitetslektor Finn Wiedemann skriver i "H.C. Andersen-mordene" om sin egen verden. Om rivalisering, lidenskab og personlige kampe. Jeg 'kender' personerne. Forfatteren kender dem også og har et skarpt blik for at sende drøje hug efter både kolleger på SDU og ledende skikkelser på Rådhuset og deromkring.

 

Spørgsmålet er, om plottet i romanen kan opretholde spændingen hos en ikke-odenseansk læser? Det er jeg ikke så sikker på, men ikke desto mindre læser jeg bogen i stor fart og med spændingen intakt til sidste side. Hvem er morderen? Hvad skal letgenkendelige personer nu have skudt i skoene?

 

Nøgleromaner har det med at blusse op i øjeblikket, men taber ofte pusten, når konflikterne er glemt og persongalleriet skiftet ud med nye lektorer, borgmestre og kinesiske forretningsfolk. Om føje år vil de fleste trække på smilebåndet af nutidens grænseløse irritation over nye ensretninger og opgravede veje. Til den tid har vi en ny bymidte og en velfungerende infrastruktur. En by, hvor den gamle eventyrdigter forhåbentlig er vokset ud af latterliggørelsen.

 

Måske skal Wiedemann alligevel slå et smut forbi Lotzes Have, gemt bag byggekraner og udviklingens 'fyrtårne'. Inden haven og dens bygninger forsvinder som dug for morgensolen bag højhusene i NyOdense.

 

Man skal ikke lade sig narre af universitetsfolkenes pæne og lidt kedelige ydre. Bag facaden og arbejdet med eventyrdigterens manuskripter lurer både had og griskhed. Tilsyneladende. For det må Finn Wiedemann jo vide. Det er hans egen verden. Læs bogen og lad dig føre rundt i byen - den er ikke så stor, når det kommer til stykket.

 

Finn Wiedemann: "H.C. Andersen-mordene", 252 sider, 249,95 kroner, Forlaget Historia

 

 

Fyens Stiftstidende d. 4. april. 2017

 

 

 

Finn Wiedemann er uddannet cand.mag i dansk og kulturanalyse og så han har en ph.d. i kulturanalyse. Denne krimi er Weidemanns sjette skønlitterære udgivelse, der også tæller to ungdomsromaner. Jeg har haft den glæde at anmelde en af Finn Weidemanns øvrige udgivelser, læs mere nederst på siden. Læs mere om forfatteren her

 

I Odense er byen endnu engang på den anden ende. Den rige kineser Mr. Lang Feng er i byen. Han vil sponsorere en stor H.C. Andersen temapark, og muligvis også byens fodboldhold (OB) ja, hvis altså holdet og byen skifter navn til H.C. Andersen. Byens borgmester er fyr og flamme, for Odense satser hårdt på at gå fra at være en stor by til at blive storby. Lektor Kaufmann sidder på sit kontor på instituttet og modtager et opkald Glorup slot, et sted H.C. Andersen har tilbragt megen tid, der er dukket et hidtil ukendt manuskript op fra slottets gemmer. Kaufmann iler til slottet og kan ret hurtigt se, at det med stor sandsynlighed er en ægte og hidtil ukendt Andersen. Men Kaufmann har ikke held til at få manuskriptet med sig, og hvad værre er, andre kræfter vil sælge manuskriptet til højeste bud og dermed fjerne det fra Danmark, Odense og instituttet. Men midt i glæden over fundet, findes universitetsprofessoren dræbt i biblioteket. Og nu er de fleste af byens store personligheder pludselig i politiets søgelys. Og da der begås endnu et drab, tegnes et billede af et meget betændt miljø omkring H.C. Andersen.

 

Forlaget lover en humoristisk historie om moderne ledelsesformer, der griller flere af Odenses notabiliteter med en kriminalhistorie som baggrund. Det er da også mere end tydeligt, at det ikke er krimidelen, der har været fokuspunktet. F.eks. er medarbejderne fra politiet skiftevis fra kriminalpolitiet og drabsafdelingen. En mand bliver dræbt med et slaginstrument (det er trods alt ikke mange musikinstrumenter, der er tunge nok til at blive brugt som gerningsvåben) og så har politiet en ganske speciel tilgang til opgaven.

 

Politiet, der altså ikke selv ved, hvilken afdeling de er ansat i, er repræsenteret ved Linde og Lundgaard. De glimrer ved at træde rundt i bevismateriale, lukke fremmede ind på gerningssteder etc. og så har Linde samme problem som lektor Kaufmann: han er enlig med en delebarn. Hverken lektor eller politimand ejer bare en snert selvindsigt, og kan sandt for dyden ikke forstå når eks. konerne påtaler deres gentagne svigt at aftaler med deres børn. Det eneste, der synes at smerte dem i forholdet til børnene, er når pengene skal op af pungene - hvilket de kommer ofte.

Sproget veksler mellem gammelt dansk (han bragte bilen til standsning) og nutidig dansk slang og over i lange dialoger på engelsk. Det er faktisk ærgerligt, for det bryder læseflowet og stikker ud i stedet for at give en flydende oplevelse. Og så kunne de engelske dialoger sagtens udelukkes, der sidder trods alt læsere, der ikke er helt hjemme i det engelske.

 

Bogen er en meget stor blanding af både sprog, genre og termer. Den er simpelthen så skæv og kikset, at jeg trods alt sad med et smil på læberne mens tæerne krøllede - den bryder med alle litterære konventioner. Jeg tror man skal være fynbo eller i alle tilfælde kende til Odense og H.C. Andersen segmentet i byen, for at få det fulde udbytte af fortællingen. Men forfatteren er tro mod den meget uortodokse linje han har skabt, og jeg var faktisk fint underholdt, netop fordi romanen er så skæv.

 

Bognørden d. 2. april. 2017

 

 

 

Odense er igen verdens navle og centrum for nogle grumme mord.

 

H. C. Andersen er i vælten mere end 200 år efter sin fødsel. På H. C. Andersen-institutter bliver lektor Kaufmann kontaktet og introduceret til nogle manuskripter af H. C. Andersen blandt andet det hidtil ukendte: Vandmoellen.

 

Kaufmann er den energiske forsker med H. C. Andersen-ekspertisen, men konkurrenten professor Karlshøj er ham der tager æren, og ham med medietække.

 

Kaufmann begejstres over fundet af manuskripterne, men der er en risiko for, at Karlshøj der også er orienteret sælger til højestbydende. Og det er ikke kun ansatte på instituttet der er interesserede.

 

En kinesisk rigmand har kastet sig over eventyrdigteren og er klar til at skyde mange penge i et prestigeprojekt, der virkeligt vil lande Odense i internationale medier.

 

Borgmester og byrådets pressemedarbejdere er helt vilde. Der er kun lige et par hager ved det. Kineseren forventer, at man omdøber Odense til Hans Christian Andersen City, og OB til FC Andersen.

 

Det betyder en rød situation på rådhuset der nok kender værdien af god medieomtale. Men inden man kommer rigtigt i gang med det kinesiske projekt bliver professor Karlshøj fundet dræbt på universitetet. Det næste lig finder man i Odense Å – ikke langt fra hvor H. C. Andersens mor vaskede tøj.

 

Kaufmann har motiver og er under stærk mistanke, men så sker der endnu et mord. Politiet kæmper hårdt med opklaringen og bliver punket af politimester og borgmester.

 

Det er jo svært at finde mandskab til at opklare forbrydelser, når halvdelen af politistyrken er rejst til hovedstaden for skræmme usynlige, ikke eksisterende ISIS-terrorister væk, og den anden halvdel er rejst til Sønderjylland for at jage flygtninge tilbage over grænsen.

 

Det er en rigtig hyggekrimi, og trods mord og trusler om legemesbeskadigelse bliver det aldrig rigtigt uhyggeligt, måske fordi der til stadighed er en ironisk distance og nogle slemme karikaturer af vores hovedpersoner, såsom politimanden Lundgaard der oprindeligt er københavner men har vænnet sig til høflig fynsk omgangstone i butikker og institutioner såvel som til at sige ma’ og ba’ i stedet for mad og bad.

 

Udover humor og samfundskritik, er der klager over Odenses byggerod og de knappe ressourcer der tildeles politiet, hvor kriminalbetjente sendes ud for at udskrive bøder til cyklister for at få hevet måltallene hjem inden nytår.

 

Finn Wiedemann

 

H.C. Andersen mordene

 

252 sider

 

Bogvægten d. 16. april.

 

 

 

To ukendte H. C. Andersen-manuskripter bliver fundet på herregården Glorup. Odense er på nippet til at få et gigantisk beløb til investering i en Hans Christian Andersen Park. Det skal komme fra den kinesiske rigmand Lang Feng, der også er interesseret i de to manuskripter. Autoriteter i H. C. Andersen-forskning ser skævt til hinanden. Der drives rovdrift på den fynske eventyrdigter af myndigheder, der optræder, som det i dag er tidstypisk: Bureaukratisk og med blik for, hvad de selv får ud af det.

 

Sådan er oplægget til Finn Wiedemanns nye roman, H. C. Andersen Mordene, der ret beset er en satire i en stil, der går helt tilbage til 1700-tallets Christen Henriksen Pram, og hvor satiren er vigtigere end det indhold, der er rammen om de slag, der skal uddeles.

 

Det, der så sker, er, at satiren overtager showet. I den nye roman er beskrivelserne af myndigheder og institutioners ineffektivitet, formålsløse møder, endeløse sparerunder og kontrolforanstaltninger, søgen efter nye måder at skamride H. C. Andersen på, ineffektivitet på læreanstalter etc. i virkeligheden det, der ligger forfatteren på sinde, og der er mange morsomme detaljer.

 

Det er heller ikke umorsomt, og er man inde i tidens politiske liv på Fyn og især Odense, kan man genkende adskillige personer, bl.a. et par myrdede, i bogens løb, så der er også tale om en nøgleroman. Kineseren, der symbolsk hedder Lang Feng (mangler lige ’Fang’ i vitsens navn på en kinesisk lommetyv), er ikke alt for klog, når han inviterer lektor Kaufmann til at møde sig i London Eye, men det virker naturligvis visuelt stærkt på nethinden, og man skal ikke tænke for dybt over det – som man heller ikke skal tænke for meget over kriminalhistorien, der bliver kvalt i de omgivende ord.

 

Bogen er skrevet i Wiedemanns lækre sprog, som det altid er en fornøjelse at læse, og det kan man få stor fornøjelse ud af, hvis man ikke hænger sig for meget i, at det er en kriminalroman – og især, hvis man er fynbo, allerhelst odenseaner.

 

Finn Wiedemann: H. C. Andersen Mordene. 252 s. paperback. Forlaget HISTORIA. Kr. 250.

 

Kerteminde avis d. 25. april.

 

 

Mere satire end egentlig krimi

 

Finn Wiedemanns H.C. Andersen-mordene er sikkert registreret som en krimi, og det er det vel også på en måde, men det er i højere grad en satirisk roman med krimi-ingredienser. Historien begynder, da lektor Kaufmann, som er ansat på Odense Universitet, bliver kontaktet af en grevinde Moltke fra Glorup slot på Sydfyn, der vil have ham til at se på to hidtil ukendte H.C. Andersen-manuskripter. Kaufmann er ekspert i H.C. Andersen, og grevinden har hørt ham holde foredrag om H.C. Andersen og de fynske slotte og herregårde, så nu vil hun have ham til at bekræfte manuskripternes ægthedsværdi. Der er tale om manuskriptet til Nattergalen og et aldrig offentliggjort eventyr ved navn Vandmoellen. For Kaufmann er det vigtigt, at manuskripterne ikke sælges til udlandet, så da han erfarer, at hans kollega og ærkefjende professor Karlshøj, der også er blevet kontaktet af grevinden og har planer om at hjælpe hende med at få manuskripterne solgt, kommer han i et større skænderi med professoren. Et par dage efter bliver Karlshøj fundet myrdet på sit kontor på universitetet, og politiet indleder en større undersøgelse for at finde frem til morderen. Samtidig forhandler Odense med en velhavende kinesisk forretningsmand Lang Feng, der vil finansiere en Hans Christian Andersen Park med den betingelse, at byen skal ændre navn til Hans Christian Andersen City, og at fodboldklubben OB fremover skal hedde FC Andersen. Byens borgmester er ikke helt uinteresseret i planen, men der er kræfter bl.a. lektor Kaufmann, der mener, at man er i gang med en Tivolisering, hvor H.C. Andersens skal misbruges som brand. Byen har desuden planer om andre events som International Barbecue-festival, en Tartelet-festival og en Fine Food-festival, hvor man vil invitere Jamie Oliver og Claus Meyer. Inden morderen bliver afsløret, sker der et par mord mere, og hvem der står bag, afsløres først på de allersidste sider.

 

Historien er fed satire over, hvordan kendte navne misbruges, men der gøres også tykt grin med hvordan man sparer indenfor det offentlige – både hos politiet og på universitetet. Hvordan fx politiet må postere betjente i gågaderne til at skrive bøder til cyklister, der kører der, så man kan leve op til målene om antallet af bøder og opklaringsprocenter. Forfatteren lader i flere tilfælde taler, som holdes på engelsk stå uoversat, hvilket jeg synes er en uskik, bortset for i det tilfælde, hvor borgmesteren taler til æresgæsten Lang Feng, der har belært ham, om hvordan man styrer tingene i Kina, og her udtaler borgmesteren: ”We don’t have a Chinamans chance to act in the same way as you do home in Shanghai.” I det hele taget er borgmesteren skildret som en kæmpe nar, der ustandselig taler om, at Odense skal gennemgå en udvikling fra stor dansk by til dansk storby, så det er vigtigt, at første spadestik til tema-parken bliver taget, da der er kommunalvalg næste år.

 

H.C. Andersen-mordene er ganske underholdende og velskrevet, når man ser bort fra småfejl som brugen af hængte og hang, men den skal nok mere læses som satire end som kriminalroman.

 

Finn Wiedemann: H.C. Andersen-mordene. 252 sider. Historia

 

 

Bogpusheren.dk

 

 

FINN WIEDEMANN: H.C. ANDERSEN-MORDENE . Sider. Kr

Der er ingen tvivl om at min navnebror Finn har haft det hyggeligt medens han siddet ved tastaturet og har skrevet dette værk. Og det samme får læseren!

Løjerne starter på et fynsk gods. Her dukker to ukendte H.C. Andersen-manuskripter op. Ejeren af godset, er den ældre dame fru Moltke, som tager kontakt til universitetets H.C. Andersen-enhed for at få bekræftet manuskripternes ægthedsværdi. Kort efter sker der et uhyggeligt bestialsk mord på universitetets bibliotek, hvor den kendte professor Karlshøj findes myrdet. Mistanken retter sig meget naturligt mod flere af byens fremtrædende H.C. Andersen-interesserede personligheder, som tæller en meget broget skare med mere eller mindre skjulte dagsordner og groteske ideer. Der kommer for alvor gang i sagen lige indtil et nyt mord sker. Dette sker samtidig med, at det traditionelle julemarked i byens H.C. Andersen-kvarter løber af stabelen og de arme politifolk skal blandt en hel masse personer som alle er uklædt som den kendte digter, finde morderen som også er uklædt. Finn Wiedemann bruger som kullise og baggrund for sin kriminalhistorie fortælles på kostelig humoristisk måde om moderne ledelsesformer i universitetsverdenen. Og ingen går ram forbi når forfatteren krabasken over politiet, ligesom kommunens forsøg på at slå plat på H.C. Andersen og brande sig som en international storby indgår i handlingen.

Man er i godt og fornøjeligt selskab med denne hyggelige uhyggelige kriminalhistorie.

Finn Hansen, Krimicirklen.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved